DET ER ENKELT AT DELE DE SANGE, ALBUM OG PLAYLISTER DU KAN LIDE I WiMP
DELING
Det er let at anbefale andre de sange, album og playlister, du er særligt glad for. Du kan desuden forbinde WiMP direkte til Facebook.
I WiMP kan du anbefale artister, album, sange og playlister til dine dine venner enten ved at sende et link via email eller direkte på Facebook og Twitter. Alle sider med delbart indhold har et ikon for deling øverst i højre hjørne, men du kan også højreklikke på album/sang/playliste for at finde det relevante link.
WiMP + FACEBOOK
Det er også muligt at forbinde WiMP med Facebook. Ved at klikke på ’Mine venner’ får du valget ’Forbind WiMP med Facebook’. Så får du et spørgsmål om, hvor meget af musikken, du vil dele med dine venner. Efter du har logget ind med den email-adresse og password, du bruger på Facebook, vil WiMP hente de af dine venner, der også bruger WiMP.
På den måde kan du og dine Facebook-venner, der også bruger WiMP få direkte adgang til hinandens favoritter, hvad enten der er tale om artister, album, sange eller playlister. Under ’Mine venner’ finder du en oversigt over dine venner, og ved at klikke på deres navn kommer du direkte til deres personlige side med favoritter.
Du kan selv vælge, hvilke af dine egne favortitter du ønsker at dele – alle eller bare nogle specielt udvalgte.